Pressemeddelelse - Konsulenthuset Hartmanns åbner nyt hovedkontor i Ballerup

Et af landets største konsulenthuse inden for jobsektoren, Hartmanns, flytter pr. 1 februar sit hovedkontor til Ballerup fra Herlev. Domicilet er på mere end 2000 kvadratmeter, og den nye adresse bliver Lautrupvang, hvor en lang række aktiviteter nu bliver samlet i et åbent jobhus.

Den 1. februar 2016 slår konsulentvirksomheden Hartmanns dørene op for sit nye domicil på Lautrupvang 4 i Ballerup. Det nye hovedkvarter er mere end dobbelt så stort som Hartmanns’ gamle i Herlev, og giver virksomheden mulighed for at samle en lang række aktiviteter under samme tag. Blandt andet rekruttering, newplacement, vikarservice, kursusaktiviteter og jobrådgivning med mere. Men Hartmanns er stadig massivt til stede over hele landet.

Vi har fortsat 12 lokationer over hele Danmark. Men vores nye jobhus i Ballerup giver os mulighed for at opfylde en drøm om et samlende, åbent konsulenthus for vores mange jobrettede aktiviteter, og samtidig tilbyde vores medarbejdere og mange kursister gode, lyse og moderne faciliteter,” siger administrerende direktør i Hartmanns, Anne-Mette Ravn.

Derudover giver de nye faciliteter langt bedre muligheder for at invitere kunder og samarbejdspartnere til workshops og andre jobrelaterede aktiviteter. Hartmanns beskæftiger i dag 130 specialister inden for jobsektoren, de 50 på hovedkontoret.

Erhvervslivet trives i Ballerup

Det er ikke tilfældigt, at Hartmanns har valgt netop Ballerup som hjemby for det nye hovedkontor, da det er vigtigt for virksomheden at være i hjertet af erhvervsliv, jobmarked og uddannelsesinstitutioner.

Vi har længe ledt efter den perfekte placering af det samlende konsulenthus. Valget faldt på Ballerup, fordi det er et mekka for erhvervsliv i Storkøbenhavn med mange virksomheder indenfor blandt andet IT, finans, teknik og produktion, som vi desuden har specialiseret os i at rekruttere indenfor. Derudover er DTU tæt ved, og området har mange organisationer med internationale miljøer, som kan tiltrække de globale talenter. Og det vil vi gerne være tæt på,” lyder det fra Anne-Mette Ravn.

Der er plads til flere en 100 medarbejdere i det nye domicil, som desuden rummer 30 mødelokaler og to store undervisningslokaler, og der er derfor plads til at udvide forretningen i fremtiden.

Om Hartmanns

Hartmanns er et nordisk konsulenthus på jobmarkedet - med 12 kontorer i Danmark og et i Norge. Hartmans arbejder med ydelser inden for: ‘Ansættelser’, ‘Fastholdelse’, ‘Afvikling’ og ‘Rådgivning tilbage til jobbet’. Det gør vi gennem rekruttering, vikarservice, rådgivning og Newplacement. Vores fokus er altid at skabe succes i menneskers jobliv.

Hvert år løser Hartmanns 1.000 rekrutteringer til faste jobs, 2.000 Newplacements-forløb og 12.000 vikarordrer. Hartmanns blev grundlagt i 1996 og har 130 medarbejdere.