Lær at forstå generation Z

Vi har den glæde at invitere dig til et gratis GO' Morgenmøde, hvor vi har et spændende tema om de nye unge, der er på vej ind på jobmarkedet.

 

  • Tema: «Generation Z – Fremtidens lederskab af næste generation»
  • Tid: Tirsdag 2. maj kl. 08:00-10:00, der serveres let morgenmad.
  • Sted: Lautrupvang 4A, 2750 Ballerup

De nye generationer på arbejdsmarkedet kaldes generation Y, Z eller under eet: Millenials. De stiller helt nye krav til os som ledere, som HR, som kolleger og som organisationer.

  • Et nøgleord hos de unge generationer er fleksibilitet. De er vant til at have muligheder og valg. De rejser rundt i hele verden, de former deres egen identitet, som det passer dem, og de har lært, at de kan blive lige, hvad de vil. Derfor vil de også have fleksibilitet på arbejdspladsen – både når det kommer til arbejdstider, arbejdsopgaver og kontor.
  • Et andet nøgleord for de unge generationer er autonomi. De vil selv. Der er ikke noget nyt i, at unge generationer har høje tanker om sig selv og føler, at de kan noget, ældre generationer ikke kan……. I en undersøgelse blandt unge fra Generation Z, som Northeastern University stod bag, svarede 42 pct., at de forventer at blive selvstændige engang i livet.
  • På arbejdspladsen betyder deres trang til autonomi, at de vil tildeles ansvar og ikke have deres overordnede til at kigge sig over skulderen konstant. Hvis de mangler viden, vil de starte med at lede efter løsninger på Google eller YouTube, før de beder klogere hoveder om hjælp.
  • Vi kan ”købe” deres kompetencer, disciplin og lydighed. Men vi skal gøre os fortjent til deres initiativ, kreativitet og passion.

Foredragsholder

Anne-Mette Ravn, CEO Hartmanns A/S.

Anne-Mette Ravn har været administrerende Direktør i konsulenthuset Hartmanns siden 2000.  Anne-Mette Ravn er en hyppig anvendt ekspert i danske medier inden for områder som HR, ledelse og trends i det moderne jobmarked. Hun vil gennem sine skarpe iagttagelser og med sit store indblik i det moderne jobliv fortælle om den nye generation og ledelse heraf.

Gratis

Arrangementet er gratis.
Ønsker du at deltage så tilmeld dig HER

Vi ser frem til en god og spændende morgen.

Med venlig hilsen
Hartmanns A/S