Hartmanns igen blandt Danmarks 10 bedste arbejdspladser

For sjette år i træk deltager konsulenthuset Hartmanns i undersøgelsen Danmarks Bedste Arbejdspladser og for fjerde år i træk med en placering blandt de 10 bedste arbejdspladser. Denne gang med en niendeplads. Den lille tilbagegang viser ifølge adm. dir. Anne-Mette Ravn, at Hartmanns har en stærk sandhedskultur.

Hartmanns indtager i år en niendeplads i årets undersøgelse af Danmarks Bedste Arbejdspladser. Selvom det er en lille tilbagegang ift. de seneste års resultater, ser adm. dir. Anne-Mette Ravn årets placering som udtryk for, at Hartmanns har en stærk sandhedskultur. Medarbejderne har lyst til at ytre sig og bidrage til, hvordan Hartmanns skal udvikle sig.

Hver dag året rundt arbejder konsulenthuset Hartmanns målrettet med at skabe en flad organisation, hvor man kan komme til orde og har medindflydelse. Det er også derfor, at Hartmanns siden 2009 har deltaget i Great Place to Works årlige undersøgelse af Danmarks Bedste Arbejdspladser. Deltagelsen i undersøgelsen er med til at styrke Hartmanns’ arbejde med at skabe og fastholde en tillidsbåret kultur.  

Adm. dir. Anne-Mette Ravn udtaler:

  • ”Vi er stolte af for fjerde år i træk at være blandt Danmarks ti bedste arbejdspladser – det er en flot placering, som først og fremmest skal tilskrives vores dygtige og engagerede medarbejdere, der hver dag arbejder for at gøre en forskel i menneskers jobliv. I 2011 opstillede vi et strategisk mål om, at vi fem år i træk ville være blandt de ti bedste arbejdspladser i Danmark, og det mål er vi med årets placering i fuld gang med at indfri.”
     
  • ”Vi har et stærkt fællesskab i Hartmanns og for at kunne have det, er det vigtigt at have en sandhedskultur, hvor man ikke er bange for at sige tingene, som de er. Så selvom det naturligvis altid er ærgerligt at gå tilbage, så ser jeg det samtidig som en styrke og en tillidserklæring, at Hartmanns’ medarbejdere har lysten til at ytre sig og kere sig om den arbejdsplads og kultur, de er en del af.”

Læs pressemeddelelse HER