95% af alle organisationer indrømmer, at de hvert eneste år fejlrekrutterer

I disse rekrutteringstider, hvor ansættelserne ingen ende vil tage og mange taburetter byttes rundt på kryds og tværs, bliver der ofte truffet hurtige beslutninger for at komme videre i teksten. Udfordringen ved disse quick fixes er, at det ofte bliver en halvhjertet lunken proces, som resulterer i ufuldstændige rekrutteringer, hvor kandidaterne skyndes gennem en ikke-eksisterende standardiseret rekrutteringsproces eller vurderinger af nogen art. Dette koster virksomhederne millioner af kroner hvert eneste år. Faktisk tilstår 95% af alle organisationer, at de fejlrekrutterer hvert eneste år. (Brandon Hall Group 2015)

Paradokset

Men hvad kan vi gøre? Der er vækst, ekspansion og hård konkurrence. Det er vigtigt at få besat de tomme taburetter nu, så ordren ikke går til konkurrenterne. Det er med andre ord forretningskritisk, hvis rekrutteringprocessen trækkes i langdrag, og det er nemmere blot at få en kandidat i hus. Men ligeså er det forretningskritisk på den lange bane gentagende gange at ansætte den ”forkerte” medarbejder. Faktisk viser undersøgelsen ”True cost of a bad hire” (Brandon Hall Group 2015), at en ”forkert” medarbejder kan have dårlig indflydelse på organisationen, performance, kultur og moral. Hvad værre er, hvis den ”forkerte” medarbejder ikke performer smitter det af på resten af teamet. Undersøgelsen peger endvidere på, at 72% af de adspurgte virksomheder kan se en direkte sammenhæng mellem team-dynamikker og øget produktivitet. Ansættes der med andre ord en kandidat som medfører et dysfunktionelt og statisk team falder produktiviteten i stedet for at stige med den ekstra tilførte ressource. Lyder det bekendt?

Øget kompleksitetsgrad

Tiden er en knapfaktor. Men har du råd til på den lange bane at fejlrekruttere hvert år? Ingen organisationer ønsker at fejlrekruttere, men med tid vs. ordrer vinder kandidaten, der performer på dagen med det polerede CV. Måske skaber personen kun forventede resultater eller derunder og ikke de ekstraordinære resultater, fordi rekrutteringsprocessen var tilfældig og under interviewet, blev der kun spurgt ind til det indlysende. Det er udfordrende at rekruttere den ”rigtige” medarbejder, og du gør det bedste, du kan, men måske kan du blive endnu bedre?

Det kan være svært at se de brutale kendsgerninger i øjnene og acceptere, at der har været fejlrekrutteringer, og at de måske skyldes tilfældige processer.

Frygt ikke         

Organisationer, der operer med standardiserede processer, oplever en øget kvalitet i deres rekrutteringer med op mod 70% og øger dermed chancen for at ansætte den ”rigtige” medarbejder fra starten. Undersøgelsen konkluderer også, at den ”rigtige” medarbejder har en positiv indflydelse på organisationen, på brandet og på kulturen. En konklusion du ikke vil gå glip af.

Opnå standardiserede rekrutteringsprocesser

Med standardiserede processer vil det gå op for dig, hvor i processen du før endte i en orkan. Bliv bedre til rekrutteringsprocessen, finpuds din interviewteknik og skab dermed din virksomheds standardiserede processer, der sikrer dig større chance for at ansætte den ”rigtige” medarbejder i første hug.

Hos Hartmanns kan du komme på et to-dags kursus i netop rekrutteringsprocessen og interviewteknik, hvor du bliver bedre til alt lige fra jobanalyse, interviewteknik, over kommunikation, forskellige mennesketyper, evaluering, feedback og til håndtering af afslag. Du vil også få indblik i aktuel lovgivning herunder alment gældende etiske regler. Der er få pladser tilbage på vores hold i maj. Du kan skrive dig op HER og du vil modtage mere materiale.

Læs mere om kurset på vores hjemmeside.

Kontakt

 

Jens Hein
Senior Business Consulting Manager

+45 4121 1315
Send e-mail

Vi kan altid skræddersy et kursus, hvor vi tager udgangspunkt i din virksomhed og tilpasser materiale og kursusindhold, så det understøtter jeres nuværende rekrutteringsprocesser. Kurset tilrettelægges i samarbejde med dig.