Best (Wo)man for the job

Er kvinder uduelige? Det er der nogle, der tror, at Hartmanns mener, når vores tag-line hedder “best man for the job”. Det har altid undret os, hvorfor det er den slutning, de når? Firmaet med en kvindelig administrerende Direktør, firmaet med halv/halv af kvinder og mænd og firmaet, hvor den strategiske ledergruppe har en overvægt af kvinder.

Hvad betyder MAN?

”Man” på engelsk betyder som bekendt menneske og ”man” på dansk er et ubestemt pronomen, som kan bruges til at sætte i stedet for en bestemt person, fx ”man må ikke lyve”. Det dækker med andre ord over forskellige køn, alder, etnicitet mv.. Det refererer ikke til, hvorvidt en mand ikke må lyve.

Kvinde- vs. mangfoldighedsdebat

Gennem tiden har Hartmanns taget nogle stærke diskussioner om vores tag-line: ”Best man for the job”. Vi har taget dialogen, fordi vi synes den er vigtig – og fordi vi gerne vil stå ved, at vi er de bedste mennesker til at udføre jobbet - ikke de middelmådige, ikke de dårlige – de bedste! Men det er faldet flere for brystet, at ”man” skulle referere til, at Hartmanns vil være den bedste mand til jobbet. Det har selvfølgelig ikke noget på sig, da hele Hartmanns’ værdigrundlag beror på mangfoldighed, hvor vi ikke skeler til hverken køn, alder, etnicitet eller seksuel overbevisning. Vores menneskesyn er fokuseret på mennesket, og vi tror på, at alle er og kan noget – også kvinder. Vi er også stærkt optaget af ikke at fordreje mangfoldighedsdebatten til en kvindedebat. Mangfoldighed handler om alle mennesker, og I Hartmanns er der plads til alle – høj, lav, kvinde, mand, kristen, muslim, homoseksuel, hetero osv. osv..

Vi har blandet os i mangfoldighedsdebatten på mange fronter, og vi tror fuldt og fast på, at alle er ligeværdige, og at eksempelvis kvinder på mange fronter heldigvis har de samme muligheder som mænd, som dette indlæg i Børsen fra vores Administrerende Direktør Anne-Mette Ravn også illustrerer.

Best WO(man) for the the job

Men når vi så alligevel reflekterer over vores tag-line, og vi med halve års mellemrum ramler ind i en ny debat om, hvorvidt Hartmanns mener, at mænd skulle være bedre en kvinder, så er intet jo hugget i sten. Vi går derfor og pusler med tanken om at sætte et rødt ”WO” foran ”man”, så er man, ikke i tvivl om, at vi favner både mænd og kvinder. Eller er man?

Fixet?

Men kan et quickfix løse det? Er det så simpelt som at et ”WO” kan afstedkomme, at Hartmanns kan komme tilbage i en saglig debat om mangfoldighed på arbejdsmarkedet. Vi kan lide at være på kanten, men ikke hvis vi kædes sammen med en bedømmelse af hvorvidt nogle er bedre end andre.