Kandidaterne siger
I Hartmanns gennemfører vi ca. 600 newplacement forløb om året. Vi laver løbende kvalitetsmålinger bl.a. på hvor tilfredse de enkelte kandidater har været med deres forløb.Nedenfor kan du se, hvad nogle af de seneste kandidater har sagt om at være i newplacement forløb hos Hartmanns.
Viki, Efteråret 2009
Jeg har været rigtig glad for at gå hos Susanne. Hun er altid glad og positiv, og har man haft en dårlig periode med jobsøgning er hun ALTID klar med nogle gode råd. Hele forløbet har været helt kanon, da jeg har fået en model til fremtidig jobsøgning. Desuden kan jeg takke jer, ikke mindst Susanne, for alt den opbakning jeg har fået i denne periode, som nu har belønnet sig med mit drømmejob som jeg har fundet.
Rikke, Efteråret 2009
Min tilknytning til Hartmanns begynder da jeg efter endt barsel vender tilbage til mit job, og bliver fritstillet ganske kort tid herefter. Det var en utrolig barsk oplevelse, og jeg var i situationen slet ikke i tvivl om hvorvidt jeg skulle takke ja til et newplacement forløb hos Hartmanns.
I disse krisetider hænger stillingerne jo ikke ligefrem på træerne, og det er efterhånden længe siden jeg sidst har søgt job, så jeg vurderede at jeg havde brug for al den hjælp jeg kunne få. Og den fik jeg hos Hartmanns!
Kort tid efter fritstillingen blev jeg kontaktet af Hartmanns, og første møde blev booket. Her blev jeg mødt af en slående professionalisme, imødekommenhed og reel interesse i den situation jeg nu befandt mig i. Jeg blev opfordret til at fortælle min historie, og det var rart at blive hørt og få vendt hændelsesforløbet hos min tidligere arbejdsgiver med en helt udefrakommende person. Dette første møde, og hele atmosfærden hos Hartmanns gav mig med det samme håb og tro på fremtiden om igen at komme i job.
Det var en væsentlig faktor for mig, at forløbet blev igangsat så hurtigt efter min fritstilling. Jeg havde så at sige ikke tid til at være trist over den situation jeg befandt mig i, idet jeg via newplacement forløbet helt naturligt positivt blev holdt til ilden med jobsøgningen. Jeg fik blandt andet konkret hjælp til opstilling af CV, konstruktiv feed back på jobansøgninger, og med udgangspunkt i en profil analyse fik vi mange gode snakke omkring mine egenskaber og kvalifikationer. Sidst men ikke mindst blev jeg klogere på, hvad målsætningen for mit kommende job skulle være.
Da indkaldelser til samtaler begyndte at dukke op, tog vi et møde hvor vi øvede den konkrete samtale. En øvelse som virkelig hjalp mig meget!
Hartmanns har givet mig oplevelsen af altid at stå til rådighed (mail, telefon eller personligt møde), når jeg havde behov for hjælp og assistance, og det faktum at jeg gennem hele forløbet har været tilknyttet den samme person hos Hartmanns, sætter jeg meget pris på.
Mindre end 3 måneder efter min fritstilling er jeg igen i fast arbejde, og jeg kan kun på det varmeste anbefale Hartmanns, og sender hermed en speciel tak til Martin Møller som har fulgt mig til dørs!










