Geografi 
  • Midtjylland
Kontaktperson 
Telefon 
+45 4121 1323
Jobmærke 
1000184
Ansøgningsfrist 
17-03-2017

TACK International er med afdelinger i over 60 lande en af verdens førende uddannelsesvirksomheder inden for salg, ledelse, brug af telefon, service og personlig udvikling. TACK international A/S har ansvaret for Skandinavien, er 100 pct. dansk ejet og i samme gruppe findes TMI - Time Manager International og Kursus.dk.

Seniorkonsulent til TACK International - en af verdens førende uddannelsesvirksomheder indenfor bl.a. salg og ledelse

Brænder du for at arbejde med udvikling af mennesker og organisationer? Er du en dygtig underviser og procesfacilitator, der formår at skabe tillid på alle niveauer i organisationen? Interesserer du dig for ledelse, salg og service? Har du solid erfaring og en god track record indenfor salg. Og ikke mindst: Har du en vindende personlighed, som andre mennesker automatisk lytter til?
Så har vi muligvis jobbet til dig!

TACK International er en af verdens førende uddannelsesvirksomheder inden for hovedområderne uddannelse og udvikling. Du finder her et af markedets bredeste uddannelsesprogrammer inden for salg, ledelse, brug af telefon, service og personlig udvikling. TACK International leverer skræddersyede løsninger til afdelinger og teams over hele verden og tager derfor udgangspunkt i den enkelte kundes aktuelle udfordringer og problemstillinger. Ud over den firmatilpassede løsning har kunden også mulighed for at gøre brug af TACKs åbne kursuspakke, som huser et af Danmarks største udvalg af åbne kurser.
Efterspørgslen på TACKs stærke ydelser inden for udvikling af mennesker og organisationer er kraftigt stigende. Derfor søger vi nu en seniorkonsulent, der kan styrke virksomheden yderligere inden for sine to væsentligste kerneområder – salg og ledelse. Stillingen er tilknyttet virksomhedens afdeling i Aarhus.

Udvikling og ambitioner med udgangspunkt i kundens behov

Som Seniorkonsulent hos TACK International kommer du til at arbejde med udvikling af mennesker på mange forskellige niveauer. Virksomheden har store ambitioner på sine kunders vegne og er af den klare overbevisning, at det er det enkelte menneske, der gør forskellen uanset, om det handler om ledelse, salg eller service.
Som Seniorkonsulent vil du i høj grad selv kunne styre din dagligdag. Arbejdsopgaverne vil afhænge af erfaring og niveau, men vil typisk omfatte følgende:

  • Kunderådgivning og salg
  • Undervisning i TACKs koncepter på deres åbne kurser og firmatilrettede uddannelser
  • Specialdesign af udviklingsforløb til kunderne
  • Organisationsanalyse
  • Facilitering af involverende processer
  • Undervisning på ECTS forløb

TACKs grundlæggende filosofi gør, at alt hvad de laver, tager udgangspunkt i kundernes behov. Virksomhedens primære opgave er at sikre, at kunderne når deres målsætninger. Det giver mangeartede opgaver og dagligdage, der meget sjældent ligner hinanden.

En vindende personlighed med solid undervisningserfaring

Vi forestiller os, at du kommer med en relevant uddannelse på minimum bachelorniveau, og at du behersker dansk og engelsk i skrift og tale på forretningsniveau. Derudover vil der blive lagt vægt på følgende faglige og personlige kompetencer:

  • Du har en stærk og relevant erhvervserfaring inden for salg og/eller ledelse
  • Du har en vindende personlighed og har let ved at omgås mennesker
  • Du har erfaring som management-konsulent og er en stærk underviser - god til formidle, facilitere og præsentere på flere niveauer
  • Du brænder for at arbejde med udvikling af mennesker og organisationer
  • Du har erfaring med / flair for rådgivende løsningssalg og ser generelt salg som en spændende opgave - du er en fremragende netværker
  • Du er ambitiøs på egne vegne, men vægter samtidig dét at arbejde i teams højt
  • Du er professionel og kvalitetsbevidst med en stærk forretningsforståelse
  • Du er robust og samtidig fleksibel og forandringsparat – du er indstillet på i perioder at arbejde hårdt.

Virksomheden tilbyder:

En spændende dagligdag med meget stor frihed og let adgang til ansvar. Du vil derfor også hurtigt blive en del af eksisterende projekter og få dine egne opgaver.
Virksomheden tilbyder en attraktiv aflønning direkte koblet til din performance, gode udviklingsmuligheder blandt dygtige og ambitiøse kollegaer og en rigtig god arbejdsplads og kultur, hvor man har det sjovt og alle har respekt for hinanden. En virksomhed der både lokalt, i Skandinavien og globalt har stor succes – og endnu større ambitioner.

Interesseret?

Vi glæder os til at læse din ansøgning, som du gerne må sende med det samme. Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din ansøgning og dit CV.
For yderligere information kan du kontakte Senior Business Consultant Mette Landau på mobil: 4121 1323 eller på mette.landau@hartmanns.dk

Hartmanns A/S varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler og forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.

Søg job