Geografi 
  • Sydjylland
Kontaktperson 
Telefon 
+45 4121 1450
Jobmærke 
1000193
Ansøgningsfrist 
07-04-2017

Schuller Eh'klar - den professionelle handelspartner

SCHULLER VAREMÆRKE står for: Langsigtet virksomhedsstrategi - Gennemskuelig salgsfilosofi - Nøje udvalgte produkter.

Schuller Eh' klars langsigtede virksomhedsstrategi er blevet formet gennem mere end 35 års "Management by Family". Den klare salgsstruktur på markedet taler til både gør-det-selv folket og den professionelle håndværker. Det nøje udvalgte sortiment bliver sammensat på baggrund af kriterier for både pris OG kvalitet, hvilket er en vigtig konkurrencemæssig fordel og et succeskriterium for både vore kunder og os. Fordelene ved Schuller er indlysende. Klar differentiering mellem vore konkurrenter gennem: Vejledning i den stigende mangfoldighed af produkter på markedet = Nøje udvalgt sortiment - Præferenceskabelse gennem kvalitet og pris - Leveringsdygtig i sikkert og holdbart udstyr - Genkendelighed

Salgskonsulent med stort drive til opsøgende salg

 For vores kunde Schuller Eh`klar Denmark søger vi en stærk salgsprofil, som brænder for det opsøgende salg såvel som relationssalget.

Kan du se dig selv ombord i en vækstorienteret virksomhed med en stærk målsætning? Så er dette muligvis noget for dig!

Som ny Salgskonsulent vil du referere direkte til Direktøren. Du får ansvaret for salget af Schuller Eh`klar Denmarks produkter på Sjælland. Sortimentet er dybt og bredt - og Schuller Eh`klar Denmark fokuserer på forhandlersalg, hvor de primære kunder er malergrossister og større grossister/butikker samt farvehandlere.   

Den rette profil:

Vi forventer, at du er en erfaren og produktteknisk dygtig sælger, som har det fornødne drive og den nødvendige selvdisciplin til at varetage salget til kundesegmentet.

Der er et vurderet stort merpotentiale hos eksisterende kunder, men du kommer i høj grad også kommer til at fokusere på helt nye potentielle kunder.

Opgaven består i salg af alt slags værktøj inden for malerfaget og produktteknisk rådgivning gennem følgende 4 hoved-indsatsområder:

  • Salg- og mersalg til eksisterende kundeportefølje i såvel bredde som dybde af virksomhedens sortiment
  • Salg til nye kunder i distriktet inden for kundesegmenterne
  • Aktiv deltagelse i nye markedstiltag inden for forretningsområdet
  • Højt niveau i rådgivningen til kunderne

Som den rette kandidat til jobbet forestiller vi os, at du er i besiddelse af følgende faglige egenskaber: Du har erfaring med opsøgende salg - muligvis med brancheerfaring, men det er ikke et krav. Herudover er du vant til at opbygge og vedligeholde relationer og kundeportefølje i eget salgsområde, og kan desuden dokumentere solide resultater. Du er den erfarne og selvkørende salgskonsulent, som besidder både drive, selvdisciplin og den erfaring, som er fundamentet for resultatskabelsen i dit salg.

Vedholden og struktureret

Som person forestiller vi os, at du er stærkt resultatorienteret. Du motiveres af at få ordren ”i hus”, og du er yderst flittig og selvmotiverende af natur. Du er den relations skabende, åbne og forandringsparate profil, som ser muligheder frem for begrænsninger. Du går ind i salgsarbejdet med et positivt sind, med overskud og en god sans for humor. Du er selvkørende, handlekraftig og ikke mindst; vedholdende i dine salgsprocesser.

Du tilbydes

Schuller Eh`klar Denmark er en sund og velfungerende virksomhed, med en flad organisationsstruktur, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Du får mulighed for faglige og personlige udfordringer i samspil med erfarne og dygtige kollegaer. Der er en god omgangstone, et stærkt fællesskab og højt til loftet.

Derudover får du i høj grad mulighed for at præge hverdagen i en virksomhed i udvikling, hvor der er frie rammer til at nå målene.

Alle nye medarbejdere gennemgår en grundig introduktion til funktionen ved ansættelsen. Du bliver en del af en betydelig Europæisk koncern i vækst og udvikling, og kommer til at arbejde sammen med engagerede og passionerede kolleger, som alle glæder sig til at byde dig velkommen ombord.

Noget for dig?

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsspecialist Michael Mygind Nygaard på mail: michael.nygaard@hartmanns.dk eller mobil +45 4121 1450.

Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din ansøgning og CV

Hartmanns varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettes hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler - også inden ansøgningsfristens udløb.

Ansøgningsfrist: Den 28. marts 2017

Tiltrædelse

1. juni 2017

Søg job