Geografi 
  • Hovedstaden (inkl. Nordsjælland)
Kontaktperson 
Telefon 
41211310
Jobmærke 
10168
Ansøgningsfrist 
25-09-2016

Hartmanns A/S er et nordisk konsulenthus med 140 medarbejdere, som skaber resultater i spændingsfeltet mellem mennesker og job. Vi arbejder inden for en række HR-områder - herunder rekruttering, rådgivning af ledige, Newplacement og vikarassistance. Hartmanns' konsulenter er specialister inden for deres fagområder og yder derfor sparring på højt niveau, til både kunder og kandidater.
Én af vores strategiske målsætninger er at blive kåret blandt Danmarks bedste arbejdspladser i 2016. For at nå målet deltager vi i Great Place to Work-undersøgelsen. Vi har i det seneste år arbejdet med udviklingsområderne work-life-balance og ressourcer. Det har medvirket til, at vi for fjerde år i træk er i top 10 på listen over Danmarks bedste arbejdspladser.

 

Regnskabschef med stort hjerte søges til virksomhed

Virksomheden søger en regnskabschef med erfaring inden for etablering af et bogholderi med tilhørende processer og budgetter. Regnskabschefen vil være den eneste ansatte i afdelingen.

Virksomheden beskæftiger ca. 35 fuldtidsansatte, primært lærere, pædagoger, psykologer og socialrådgivere, der arbejder med en helhedsorienteret indsats for unge og voksne.
Virksomheden er etableret på et stærkt fundament af faglig kvalitet og menneskesyn, der samlet bidrager til individuelle løsninger for unge og voksne.
Det er vigtigt for virksomheden hele tiden at holde øjne og ører åbne for nye perspektiver og viden, der kan klæde verden endnu bedre på til at møde de mennesker, de arbejder med, på deres egne præmisser.
Virksomhedens kunder er kommuner.

Stillingen:

Du er den eneste ansatte i bogholderiet, og det er derfor vigtigt, at du har erfaring med at udarbejde processer og rutiner for et bogholderi samt opbygge rapporter og budgetter til revision og ejer.

  • Ligeledes vil der være følgende opgaver:
  • Afstemning af konti og balance
  • Fakturering
  • Løn – ca. 60 lønsedler, herunder pension, kontrakter, refusion og HR
  • Månedlig rapportering
  • Kontraktstyring for ydelser til kommuner
  • Etablering og afholdelse af månedlige budget-møder med ejerne
  • Kontakt til bank og revisor 

For tiden er bogholderiet outsourcet, men der vil være fokus på en grundig overlevering.

Profil:

Du kan lide og har erfaring med at systematisere og opbygge en bogholderifunktion fra a-å.
Du kan lide at arbejde selvstændigt og være fageksperten inden for regnskab og bogholderi.
Du kan lide at arbejde i en stærk værdibaseret virksomhed, hvor mennesker mødes med åbenhed, ærlighed, tillid og respekt.

Noget for dig?

Tiltrædelse snarest, men vi venter på den rette profil. Lyder stillingen som noget for dig, så søg HER med angivelse af jobmærket: ”10168”, hvor du oploader din ansøgning og CV. Såfremt du ønsker yderligere oplysninger, kan du kontakte Nina Cordth, nina.cordth@hartmanns.dk.