Geografi 
  • Midtjylland
Kontaktperson 
Telefon 
+45 4121 1470
Jobmærke 
1000092
Ansøgningsfrist 
21-10-2016

Max Bögl Group blev grundlagt i 1929 af Max Bögl. I dag har Max Bögl Group hovedsæde i tyske Neumarkt, og er Tysklands største privatejede byggefirma og rangerer yderligere i top 5 blandt Tysklands største byggefirmaer samlet set.

Max Bögls nye danske afdeling er centralt beliggende i Fredericia. Max Bögl Groups omsætning udgør årligt mere end 12 milliarder kr. og selskabet beskæftiger ca. 6.000 højt kvalificerede medarbejdere.

Max Bögl har igennem de seneste årtier udviklet sig fra at være en indenrigs konstruktionsudbyder i Tyskland til at være globalt fokuseret.

Max Bögl har i dag aktiviteter, der strækker sig over alle områder og sværhedsgrader i den moderne byggebranche.

Max Bögl Group er en troværdig og resultatorienteret partner, virksomhed og arbejdsplads, som forstår kundernes behov og som formår at skabe de gode og skræddersyede individuelle løsninger, fra planlægning og finansiering til realisering og drift. Max Bögl Group har mere end 35 lokationer, fordelt på produktionsfaciliteter og repræsentationskontorer, rundt omkring i verden og har fokus rettet mod nye markeder, innovative og trendsættende metoder og produkter.

Projekt Controller med teknisk interesse

Er du interesseret i at arbejde i en spændende international virksomhed med stolte traditioner og et stærkt fundament i entreprenør branchen? Så er jobbet som Projekt Controller hos Max Bögl Danmark måske noget for dig.

Max Bögl Danmark er i rivende udvikling og søger derfor en dygtig Controller til en nyoprettet stilling. Din primære base vil være på vores danske hovedkontor i Fredericia,- hvor opfølgning on-site, på selskabets respektive byggepladser i Danmark, dog også vil være en naturlig del af arbejdsopgaverne.

Jobbet som Controller

Du arbejder tæt sammen med såvel ledergruppen på hovedkontoret, som med byggeledere og projektchefer i respektive projekter. Du tager stort medansvar i forhold til virksomhedens fortsatte positive udvikling, hvor dine væsentligste opgaver bl.a. er, at monitorere samt bidrage til den økonomiske styring af igangværende projekter; herunder opfølgning på stadeopgørelse, priskalkulationer, projektøkonomi, risikoanalyser, kostprisberegninger m.m.

Den rette kandidat har et godt overblik og formår samtidigt at være hands-on på opgaverne i hverdagen.

Dine arbejdsopgaver veksler mellem analytiske controlleropgaver og den udadvendte kontakt på byggepladsen.

Dine primære opgaver knytter sig til:

  • Oprettelser af budgetter- og opdateringer
  • Projektcontrolling,- herunder tidsplaner, logistik- og økonomi
  • Forecasts samt opfølgninger på budgetter og projektkalkulationer
  • Projektgranskning og analyser på bl.a. mængder- og dækningsgrader
  • Rapportering på projektrelevante nøgletal
  • Koordinering og styring af ekstrakrav, bemandingsplaner m.fl.
  • Ad hoc-opgaver relateret til funktionen
  • Risikostyring

Du besidder og har indblik på flere niveauer

Der er flere veje ind i jobbet. Det er væsentligt, at du har en god forretningsforståelse samt interesse i, og gerne erfaring med, større byggeprojekter- og entrepriser. Du trives med at udfordre dine interne samarbejdspartnere på en god og konstruktiv måde. Dine analytiske kompetencer giver dig et skarpt indblik i projekterne, og du har et godt øje for hvilke dele af projekterne, som fortjener ekstra opmærksomhed og opfølgning.

Din person:

Som person er du analytisk og detaljeorienteret – men også den servicemindede teamplayer med en både løsningsorienteret og positiv tilgang til opgaverne. Du er forandringsparat og har en positiv tilgang til opgaver og udfordringer. Du tager selvstændigt ansvar, arbejder struktureret og formår at bevare det overordnede overblik, når det går stærkt.

Jobbet indebærer

Du får en central rolle, hvor du bl.a. skal sikre en kontinuerlig og præcis økonomiopfølgning på Max Bögls projekter, i samarbejde med projektledere og projektchefer. Du kommer til at arbejde tæt sammen med Max Bögls dygtige kollegaer i Tyskland, derfor er tysk eller engelsk i skrift og tale meget relevant.

Kvalifikationer

  • Relevant økonomisk erfaring og baggrund
  • Solid erfaring (gerne fra bygge- og anlægssektoren) med udarbejdelse af budgetter, forecasts, stadeopgørelser - samt rapportering herpå,
  • Tilstrækkelig nysgerrighed og initiativ som gør dig i stand til at udfordre resultater, processer samt videreudvikle af f.eks. metoder til opfølgning- og optimering
  • Stærke analytiske evner
  • God til at skabe relationer og stærke sociale kompetencer
  • Humør og stort overskud som bl.a. giver sig udslag i hjælpsomhed, lyst og evne til at samarbejde på tværs
  • Du er en troværdig og ansvarsbevidst person – såvel fagligt som menneskeligt
  • Stærke IT-kompetencer hvor især EXCEL og SAP er væsentlige redskaber i hverdagen.

Max Bögl tilbyder:

En spændende og afvekslende fuldtidsstilling med gode arbejdsforhold, i et dynamisk og inspirerende miljø.

Du får i høj grad mulighed for at være med til at præge hverdagen i en virksomhed i udvikling, med en smidig organisationsstruktur, hvor der er frie rammer til at nå målene. Desuden får du mulighed for at udvikle dig såvel fagligt som personligt:

  • Grundig introduktion til rollen og til forestående projekter (introduktion i Tyskland skal forventes)
  • Et selvstændigt og ansvarsfuldt job, som du selv i høj grad er med til at præge
  • Et samarbejde, hvor alle bidrager til at nå de fælles mål
  • Engagerede kollegaer i et inspirerende og positivt arbejdsklima
  • Uformel og ligefrem omgangstone
  • Gode karriere- og udviklingsmuligheder
  • Løn forhandles personligt efter kvalifikationer og erfaring

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringsspecialist Winnie Rechnagel på mail: winnie.rechnagel@hartmanns.dk eller mobil +45 4121 1470.

Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din ansøgning og CV

Hartmanns A/S varetager rekrutteringsprocessen og al henvendelse bedes rettes hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler og forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.

Ansøgningsfrist: 28. oktober 2016

Vi forbeholder os retten til løbende at indkalde kandidater til samtale.

Søg job