Geografi 
  • Hovedstaden (inkl. Nordsjælland)
Kontaktperson 
Telefon 
4121 1326
Jobmærke 
151242
Ansøgningsfrist 
15-08-2016

Om COVI PRECISION A/S
COVI PRESICION er en dansk, familieejet virksomhed, der blev startet i 1963. I dag er vi førende, innovativ og troværdig samarbejdspartner for både store og små virksomheder inden for laserbearbejdning og præcisionsarbejde i Skandinavien. Vi arbejder efter fire nøgleværdier, Kvalitet, Faglighed, Samarbejde og Ansvar, og vi sætter en stor ære i at efterleve dem.

Produktions- & Logistikkoordinator til alsidig nøgleposition

  • Trives du i en central rolle med en stor intern og ekstern kontaktflade?
  • Vil du tage ansvar for produktions- og logistikplanlægning samt øvrig ordreadministration?
  • Passer du til mindre nicheorienteret firma med fokus på innovation, troværdighed og kvalitet?

Så læs endelig videre…

Til COVI PRECISION A/S i Herlev søger Hartmanns en struktureret og løsningsorienteret Produktions- & Logistikkoordinator.

Hos COVI PRECISION A/S benyttes, som underleverandør og ordreproducent, højteknologisk laserteknologi til at lave præcisionsmekaniske emner i metal og kompositter. COVI PRECISION servicerer en række af Danmarks førende industrivirksomheder inden for bl.a. Medico, Fødevare, Energi og Elektronik, men i lige så høj grad også mindre virksomheder.

I bred og varieret rolle med reference til produktionschefen får du et stort selvstændigt ansvar for en række opgaver i relation til ordreadministration, produktionsplanlægning, lagerstyring og tilhørende logistik og administration.

Du får i alt 12 kolleger, hvor I sammen skal videreføre godt 50 års pionererfaring med løsninger anerkendt for sin meget høje kvalitet og et tilsvarende højt serviceniveau.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.:

  • På daglig basis oprettelse og planlægning af ordrer, styring af produktionsdata, mv.
  • Som first-point-of-contact have det forkromede overblik over det samlede ordre flow med tæt kontakt til både kolleger, kunder og leverandører
  • Operationelt indkøb til ordre hos godkendte leverandører
  • Administrere leverandørkartotek samt overvåge og rapportere leverandørpræstationer
  • Løbende effektiv lagerstyring af primært færdigvarelager, men også råvare-, mellem- og referencelager
  • Forsendelse af varer via udvalgte transportfirmaer
  • Øvrige administration og koordinering inden for området
  • Diverse ad-hoc opgaver i en virksomhed med et godt samarbejde, hvor man hjælper hinanden på kryds og tværs

Bred og solid erfaring inden for produktionsplanlægning, ordreadministration og logistik

Vi forestiller os, at du har solid praktisk erfaring fra lignende stilling. Du har formentligt en kort eller mellemlang videregående merkantil uddannelse fx som merkonom, alternativt en produktionsteknisk eller logistik uddannelse.

Har du erfaring fra mindre/mellemstor teknisk ordreproducerende virksomhed er det et plus. Alternativt har du forståelse for den fleksibilitet det kræver at arbejde i en mindre virksomhed.

Sprogligt behersker du både dansk og engelsk flydende i skrift og tale inkl. sikker retskrivning.

Du har stærke IT-kompetencer inkl. erfaring med ERP-system og rutineret bruger af MS Office.

Som person er du videbegærlig og nysgerrig. Du er tilhænger at god datadisciplin og arbejder struktureret med et godt overblik. Du arbejder efter devisen rettidig omhu med en stor ansvarsfølelse og formår med selvdisciplin at planlægge og prioritere din arbejdsdag. Du trives med løbende at bidrage til optimering og effektivisering på din arbejdsplads.

Du har ekstrovert og positiv personlighed med en fleksibel approach og en god situationsfornemmelse. Du er serviceminded og løsningsorienteret og god til at sætte dig ind i kundens behov.

Internt ønsker du at bidrage aktivt i det konstruktive, tillidsskabende og proaktive samarbejde med den øvrige organisation.

Du tilbydes:

Hos COVI PRECISION A/S arbejdes ud fra fire nøgleværdier: Kvalitet, Faglighed, Samarbejde og Ansvar.

Med direkte reference til produktionschefen tilbydes du en ganske udfordrende og selvstændig rolle med mulighed for løbende udvikling.

Du får mulighed for at bidrage til yderligere optimering af procedurer og arbejdsgange og i det hele taget at sætte dit præg på stillingen. Herigennem at medvirke til virksomhedens fortsatte vækst.

Du tilbydes grundig oplæring i rollen og gode ordnede forhold i en virksomhed i fortsat udvikling og forandring.

Der er tale om en fuldtidsstilling med arbejdstid inden for tidsrummet man-torsdag 08:00-16:30 & fredag 08:00-14:00.

Noget for dig?

Søg stillingen ved at klikke HER med angivelse af jobkoden 151242, hvor du kan uploade din ansøgning og CV. 

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte rekrutteringsspecialist i Hartmanns Mads Jakobsen på mobil 4121 1326 / mail mads.jakobsen@hartmanns.dk . Ferie afholdes i uge 27, 28 & 29. Kontraktunderskrift for stillingen forventes i august måned.

Hartmanns A/S varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler og forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.