Geografi 
  • Hovedstaden (inkl. Nordsjælland)
Kontaktperson 
Telefon 
+45 4121 1344
Jobmærke 
1000076
Ansøgningsfrist 
26-09-2016

ACTE A/S er en professionel og anerkendt industripartner, der leverer værdiskabende tekniske løsninger og koncepter til veldefinerede kundesegmenter og specifikke applikationsområder. Vores løsninger i form af enkeltkomponenter eller fuldt integrerede løsninger er tilpasset kundens behov og krav samt baseret på gennemtestede og godkendte teknologier fra verdens førende teknologi producenter. ACTE er en del af den svenske Lagercrantz Group AB. Lagercrantz Group AB har mere end 1300 ansatte og en omsætning på 3 milliarder svenske kr.

Intern salgs- og kundeservicemedarbejder

Et stort servicegen

I internt salg er der fokus på kunderne og din gode service, det tætte samarbejde med dine eksterne og interne salgskollegaer er derfor en afgørende faktor for, at teamet lykkedes. Din dagligdag vil primært bestå af følgende opgaver:  

  • Varetage og servicere egen kundeportefølje.
  • Opbakning på kollegaers kunder og opgaver
  • Opsøgende salg ud mod eksisterende kunder
  • Opfølgning på ordre og leverancer
  • Ordreindtastning og andre administrative opgaver
  • Stor kommunikationsflade i det daglige på mail og telefon

En kommunikativ salgsmedarbejder:

Du har erfaring med internt salg og tager ansvar for dine og ACTEs kunder. Du formår, at skabe en god kemi mellem dig og dine kunder.

Der stilles krav til du tager ansvar og bidrager, til gengæld har du også frie rammer til at udføre dit job.   

Det forventes, at dit engelske er godt i skrift og tale, da du til tider kommunikerer med udenlandske kunder eller leverandører.

Du tilbydes:

En arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og har lang anciennitet, blandt andet fordi tonen er behagelig og uformel. Desuden kommer du til en virksomhed i vækst, med en flad struktur, hvor man har mulighed for at være med til at præge sin egen hverdag, samt komme med input til optimering af arbejdsgangene.

Interesseret?

Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din ansøgning og CV. For yderligere information kan du kontakte Rekrutteringsspecialist Martin Cordt på mobil 4121 1344 eller på martin.cordt@hartmanns.dk

Hartmanns A/S varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler og forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.

Søg job