Geografi 
  • Midtjylland
Kontaktperson 
Telefon 
+45 4121 1323
Jobmærke 
148322
Ansøgningsfrist 
19-06-2016

Systematic A/S udvikler software og systemløsninger til kunder inden for den offentlige sektor, sundhedssektoren, biblioteks- og læringssektoren, forsvaret, politiet, finanssektoren og serviceerhverv. Fælles for disse kunder er et behov for at kunne integrere, sammenstille og analysere store mængder komplekse data samt skabe et overblik, som muliggør kvalificeret beslutningstagning – ofte i kritiske situationer. Systematic blev grundlagt i 1985 og er i dag Danmarks største privatejede software- og systemintegrator med store, internationale koncerner som partnere. Virksomheden har omkring 475 medarbejdere, og med hovedsæde i Aarhus og afdelinger i København, Australien, Finland, Forenede Arabiske Emirater, Frankrig, Singapore, Storbritannien, Sverige, Tyskland og USA servicerer virksomheden kunder i 47 lande.

Erfaren Tester til international IT-virksomhed

For Danmarks største privatejede software- og systemintegrator søger vi en kvalitetsbevidst Tester til at sikre et meget højt kvalitetsniveau af løsningerne ude hos virksomhedens kunder.

Test er i dag en integreret del af Systematic’s udviklingsproces, og virksomheden er toneangivende inden for softwaretest. Systematics model for løsnings- og kvalitetsledelse er udviklet med det mål at sikre, at den udviklede løsning ikke blot er i overensstemmelse med kravene, men også i realiteten giver den forventede forretningsmæssige og brugermæssige værdi. Du kan læse mere om virksomhedens udviklingsmodel på http://da.systematic.com/publicsector/competencies/quality-assurance/.

Jobbet

Vi leder efter en dygtig tester til Systematic’s Consulting forretning. Du kan forvente, at en stor del af arbejdet foregår på kundens adresse i Aarhus og omegn. Her vil du typisk indgå i et udviklingsteam, som er bemandet af kollegaer fra Systematic og medarbejdere fra kundens egen organisation. Du vil deltage i såvel planlægning som praktisk udførelse af testrelaterede opgaver. Du forstår teknikken og kan se sammenhænge i de problemer, der opstår – og være med til at drive de nødvendige forbedringer igennem. Der kræves et stærkt test-teknisk fundament og motivation for softwaretest. Vi arbejder agilt, hvilket også stiller krav til din tilgang til arbejdet. Dine opgaver løses gennem hele udviklingsforløbet i samarbejde med det udviklingsteam, du indgår i. Din opgave vil også bestå i at sparre med og inspirere vores dygtige udviklere i hele udviklingsprocessen.

Som tester skal du, blandt andet:

  • Arbejde i agile-teams med udviklere
  • Designe manuelle og automatiske tests
  • Bistå med testkompetencer under hele udviklingsforløbet
  • Deltage i risikoanalyser
  • Udarbejde testdokumentation
  • Deltage i planlægning og udførelse af systemtest
  • Udføre testaktiviteter
  • Bistå med dele af test management

Dine kompetencer og udviklingsmuligheder

Vi forestiller os, at du har en uddannelsesmæssig baggrund af teknisk karakter. Det kunne være ingeniør eller datamatiker, men det vigtigste er evnen til at kunne forstå og analysere teknisk komplekse løsninger og formidle tekniske og faglige budskaber.

Desuden er følgende kvalifikationer afgørende:

  • Erfaring med softwaretest og arbejde i softwareudviklingsprojekter
  • Erfaring med testværktøjer, testteknikker og testautomatisering
  • TMAP-certificering og/eller ISTQB- eller ISEB-certificering
  • Ideelt set også erfaring med SQL, Microsoft.Net og/eller andre programmeringssprog
  • Du er flydende på både dansk og engelsk
  • Har du erfaring med at arbejde i distribuerede teams vil det være en fordel

Det vigtigste er dog, at du har praktisk erfaring som softwaretester og er engageret og passioneret i forhold til det testfaglige. Dit kvalitets-mindset, motivationen for egen udvikling og lysten til at sikre, at teamet arbejder på et fagligt højt niveau inden for kvalitet vil være det drive, der bliver afgørende for din succes i jobbet.

Du er desuden proaktiv og udviklingsorienteret med fokus på forbedringer og produkter af høj kvalitet. Du er udadvendt og forstår at kommunikere og opbygge relationer i det tætte samarbejde mellem kunder, udviklere og testere, hvilket også sætter dine evner som holdspiller i centrum. Du går gerne forrest og evner at bevare overblikket. Du mestrer at have flere bolde i luften på samme tid, og både ser og driver de forandringer, du finder nødvendige i det daglige arbejde.

I Systematic er test og test management en anerkendt karrierevej, og du vil få mange muligheder for at udvikle dig som menneske og som fagperson. Gennem vores interne vidensnetværk for softwaretest vil du have mulighed for at søge erfaringsudveksling, problemløsning og uddannelse sammen med husets øvrige testere og test managere.

Systematic tilbyder

Virksomhedens it-løsninger gør det enklere for brugerne at træffe kritiske beslutninger. Inden for forsvaret og i sundhedsvæsnet gælder det ofte beslutninger, som kan handle om liv eller død. I både den private og den offentlige sektor skal Systematic’s løsninger håndtere store mængder data, som for eksempel på biblioteksområdet med mere end 50 mio. udlån årligt. For at fortsætte udviklingen af løsninger, der har kundernes tillid, udfordrer virksomhedens ansatte derfor løbende hinanden, deres arbejdsprocesser og teknologier. Systematic har en offensiv uddannelsespolitik med definerede karriereveje og interne proaktive Knowledge Networks.  

Virksomheden er fokuseret på hele tiden at gøre alting bedre. Deres unikke kombination af de stærke principper fra CMMI og de bedste aspekter af Lean og Scrum gør dem i stand til at udvikle pålidelige løsninger af høj kvalitet til deres kunder og levere til aftalt tid og pris. Systematic arbejder i teams, og mange af virksomhedens teams inkluderer fuldt integrerede sourcede teammedlemmer.

Der prioriteres en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv, og den agile tilgang giver dig god mulighed for langt hen ad vejen selv at planlægge dine arbejdsopgaver og arbejdstid. Desuden vægtes det sociale sammenhold på arbejdspladsen, hvilket understøttes af en meget aktiv personaleforening.

Da virksomheden også arbejder på sikkerhedsklassificerede projekter, skal alle medarbejdere i Systematic sikkerhedsgodkendes. Læs mere på http://systematic.com/clearance.

Interesseret? 

Vi glæder os til at læse din ansøgning, som du gerne må sende med det samme. Stillingen søges HER med angivelse af jobkode 148322, hvor du kan oploade din ansøgning og dit CV.

For yderligere information kan du kontakte Senior Business Consultant Mette Landau på mobil: 4121 1323 eller på mette.landau@hartmanns.dk

Hartmanns A/S varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler og forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.