Geografi 
  • Fyn, Sydjylland
Kontaktperson 
Telefon 
+45 41211450
Jobmærke 
150262
Ansøgningsfrist 
11-11-2016

N.C Nielsen A/S

N.C. Nielsen A/S er Danmarks største leverandør af gaffeltrucks, terminaltraktorer og internt transportmateriel – og importerer- og forhandler bl.a. tyske Linde gaffeltruck, hollandske Terberg terminaltraktorer, Irske Combilift, Konecranes samt TAB industribatterier. Afsætningen af virksomhedens produkter sker i et tæt samarbejde med det øvrige salgsteam og understøttes at den stærke markedsposition, som også omfatter en ladsdækkende serviceorganisation.

 

Dynamisk og iderig distriktschef til nordens største truckcenter

Vores kunde N.C Nielsen A/S, vækster forsat og søger derfor en erfaren distriktschef til at varetage salg-, service- og kundepleje i distriktet i Syd- og Sønderjylland.

Jobbet som distriktschef

Med reference til N.C Nielsens salgschef får du et spændende og selvstændigt job, med ansvaret for salgsbudgettet i det sydjyske distrikt. Du kommer til at repræsentere et af branchens bedste produkter – og du bliver en del af et engageret og voksende salgsteam, hvor din fornemste opgave bliver salget af Lindes produktprogram i dit eget distrikt. Med udgangspunkt fra din bopæl opsøger du nye salgsmuligheder og opbygger stærke- og langsigtede relationer til såvel nye- som eksisterende kunder. I stillingen, som er uden personaleansvar, får du en afvekslende hverdag, hvor du arbejder med hele salgsprocessen.

Den rette profil:

For at få succes som distriktschef er det vigtigt, at du er tillidsskabende og kan skabe langvarige relationer til kunderne. Du er vedholdende og kan tage det lange seje træk der kræves, for at få ordren i hus. Du lader dig ikke begrænse af forhindringer – men trives i et selvstændigt job, hvor du arbejder struktureret og formår planlægge din egen tid og de opsatte mål for aktiviteter.

Det er en fordel, at du har nogle års erfaring med B2B-salg, har relevant brancheerfaring,- eller alternativt; erfaring med teknisk salg fra tilknyttede brancher, ex. inden for landbrugs- og/eller entreprenørmaskiner- og materiel.

Du er den robuste salgskonsulent, som skaber dine resultater ved en udadvendt og uformel tilgang til kunderne.

Du er selvkørende, vedholdende og struktureret i dine salgsprocesser, og besidder både det drive og den selvdisciplin, som er fundamentet for resultatskabelsen i dit salg.

Resultaterne skabes igennem troværdige og langvarige relationer, og derfor er evnen som relationsskaber en grundlæggende forudsætning for succes – både i forhold til kunder, eksterne samarbejdspartnere samt øvrige kollegaer i virksomheden.

Personlige kvalifikationer

Som person er du udadvendt og vant til at begå dig på alle niveauer. Du forstår sammenhængen mellem behovsafdækning, rådgivning og dermed værdiskabelsen hos kunderne.  Dit salgsarbejde drives i høj grad af lysten til at tage ansvar, og til at bidrage til resultatskabelse.

Du brænder for at skabe vækst og har:

  • God menneskelig indsigt og helhedsforståelse
  • Et udpræget stort og positivt drive, og er vedholdende og energisk
  • Gennemslagskraft – både i kommunikationen og når salgsaftalerne afsluttes
  • Gode og troværdige kommunikationsevner
  • Erfaring med opbygning af netværk, som er en naturlig del af din kundepleje
  • Evnen til at tænke kreativt og innovativt med fokus på værditilvæksten for kunderne

Det er vigtigt, at du er målrettet og struktureret i din arbejdsform.

Du tilbydes

En spændende og afvekslende fuldtidsstilling, med gode arbejdsforhold, i et dynamisk og inspirerende miljø, hvor der samtidig er stor personlig frihed inden for virksomhedens udstukne retningslinjer.

Du får i høj grad mulighed for at være med til at præge hverdagen i en virksomhed i udvikling og med en flad organisation, hvor der er frie rammer til at nå målene. Desuden får du mulighed for at udvikle dig såvel fagligt som personligt. 

Løn- og ansættelsesvilkår aftales individuelt.

Tiltrædelse

Snarest muligt

Noget for dig?

Søg stillingen HER med jobkode 150262, hvor du kan uploade din ansøgning samt CV.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringsspecialist Michael Mygind Nygaard på mail: michael.nygaard@hartmanns.dk eller mobil +45 4121 1450.

Hartmanns A/S varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettes hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler, og forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.