Geografi 
  • Hovedstaden (inkl. Nordsjælland)
Kontaktperson 
Telefon 
+45 4121 1315
Jobmærke 
1000200
Ansøgningsfrist 
15-05-2017

Coor er en ledende nordisk facility management-leverandør, både inden for integrerede og komplekse serviceløsninger (IFM) og single services. Ved at udføre, lede, udvikle og effektivisere kundernes servicevirksomheder, understøtter Coor kundernes kerneforretning samt skaber merværdi over tid. Coor er børsnoteret på Nasdaq Stockholm.

Driftschef til Coors leverance af ejendomsservice, energioptimering og vedligehold på Novozymes danske faciliteter

Frister muligheden for at lede den enhed, der skal drifte, vedligeholde og energioptimere alle Novozymes danske lokationer?

På vegne af Coor Service Management A/S tilbyder Hartmanns en attraktiv stilling som driftschef/SPOC (Single Point of Contact) ift. Property-divisionens samarbejde med Novozymes. Med valget af Coor som strategisk samarbejdspartner, realiserer Novozymes sammen med Coor en ny fælles strategi for drift og optimering af ejendomme.

Som driftschef overtager du ansvaret for – igennem avanceret teknologi og behovsstyret vedligehold, at energi- og driftsoptimere bygningsmassen. Igennem Coors Energy Management-løsning bliver du den primære driver på påvirkning af energiforbruget gennem positiv ændring af adfærd hos 2600 Novozymes-medarbejdere i Danmark. I et tæt partnerskab sikrer du opsamling af viden og læring igennem double loop-learning og Coors understøttende systemer.

Som driftschef bliver du i dagligdagen overordnet ansvarlig for, igennem 15-20 kompetente medarbejdere i direkte reference, at optimere anlæg og bygningsdele. Du har heraf dit primære fokus på at lede og koordinere hele Coors indsats, vedrørende Novozymes lokationer i Bagsværd, Kalundborg og på Fuglebakken i København.

Ud over ovenstående, retter du dit fokus væsentligst på at:

  • Identificere og validere en lang række data, og heraf vælge og implementere teknologiske løsninger, der medfører betragtelige besparelser øget kontrol og hurtig tilbagebetalingstid på Novozymes energi-investeringer.
  • Anvende IT og digitalisering af ejendomsdriften og dermed øge muligheden for at opnå mere præcise og effektive nøgletal, der kan handles på.
  • Benchmarke på anlæg og bygningsdele – og de implementerede forbedringer, for her igennem at optimere driften og forudsige og planlægge kommende nedbrud.
  • Kommunikere med Novozymes brugere af anlæg og bygninger i en optimerende dialog.
  • Udvikle og motivere teamets medarbejdere
  • Drifte, udvikle og effektivisere processer og arbejdsgange
  • Afholdelse af statusmøder og løbende afstemning med dine primære samarbejdspartnere ved Novozymes 

Din reference er til Coors kontraktchef og dit daglige arbejde tager udgangspunkt i Novozymes adresse i Bagsværd. 

Kvalifikationer som driftschef

Som driftschef er det forventeligt at du har baggrund som maskinmester eller anden lignende teknisk uddannelse. Du har minimum 10 års erfaring med ledelse af ledere/medarbejdere. Du har et naturligt overblik og er en ”Do´er” og en afslutter. Du har en analytisk tilgang til innovative beslutninger og er samtidig en udadvendt, samlende kommunikator, der går foran på gulvet. Du er en visionær og motiverende leder, der bruger humoren som et naturligt værktøj i din dagligdag. Du er forandringsparat og struktureret. Du kan lide at lege med ny teknologi. Engelsk-kundskaber på relativt højt niveau er forventet.

Coor Service Management tilbyder

Et ansvarsfuldt og selvstændigt job med masser af råderum og en bred kontaktflade i en dynamisk virksomhed i vækst, hvor fokus på at levere høj kvalitet er en del af kulturen. Du får positive og dygtige kolleger og indtræder i en organisation med flad struktur og fokus på samarbejde på tværs af fagområder. Du får en central rolle i det ny-etablerede samarbejde imellem Coor og Novozymes. Der er en fælles ambitiøs og innovativ tilgang til opgaverne med et ønske om at videreudvikle og optimere miljøet. Du tilbydes en konkurrencedygtig lønpakke inkl. en god pensionsordning og sundhedssikring svarende til dine kompetencer og ansvaret i jobbet.

Interesseret?

Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade CV samt din motiverede ansøgning.
Hvis du har spørgsmål til stillingen og ønsker at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte Seniorkonsulent i Hartmanns Jens Hein på mobil +45 4121 1315 eller jens.hein@hartmanns.dk .
Hartmanns varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettes hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler - også inden ansøgningsfristens udløb.


Søg job