Geografi 
  • Hovedstaden (inkl. Nordsjælland), Øvrige Sjælland
Kontaktperson 
Telefon 
+45 4121 1323
Jobmærke 
150977
Ansøgningsfrist 
31-08-2016

SELECT SPORT er en dansk ejet sportsproducent og regnes for at være en af verdens ledende producenter af bolde. Virksomheden producerer mere end 3 millioner bolde om året, og der eksporteres samlet til mere end 50 lande. Det primære marked er fodbolde og håndbolde til klubhold på alle plan, og et stort udvalg af sportstøj og andet tilbehør er ligeledes en del af produktsortimentet.

SELECT er grundlagt i 1947 af den danske fodboldlandsholdsmålmand Eigil Nielsen. SELECT står bag de største milepæle i fodboldens- og håndboldens historie, bl.a. opfindelsen af den snøreløse bold og 32-felters bolden. Virksomheden er beliggende i Glostrup. For mere info se www.select.dk

Bold-interesseret plastspecialist til spændende udvikler-stilling hos markedsledende sportsaktør - SELECT SPORT!

Har du solid viden inden for fleksible syntetiske materialer? Brænder du for innovation? Drømmer du om et job med et spændende internationalt strejf? Interesserer du dig for sportens verden? Og har du lyst til at spille en vigtig rolle hos en markedsledende sportsaktør med et stærkt, internationalt brand? Så er du muligvis den nye Research & Development Specialist (Bolde), som vi leder efter til SELECT SPORT.

SELECT SPORT er en dansk ejet sportsproducent, som regnes for at være en af verdens ledende producenter af bolde. Virksomheden producerer mere end 3 millioner bolde om året, og der eksporteres samlet til mere end 50 lande. Det primære marked er fodbolde og håndbolde til klubhold på alle plan, og et stort udvalg af sportstøj og andet tilbehør er ligeledes en del af produktsortimentet.

Vi søger nu for SELECT SPORT en engageret plastspecialist, som vil gå forrest med SELECT SPORT’s innovationsarbejde inden for boldudvikling og -produktionsprocesser. Dit udviklingsarbejde vil foregå i samarbejde med virksomhedens pakistanske leverandør, som er en af verdens førende fabrikker inden for boldproduktion. Med reference til SELECT SPORT’s Purchase & Development Manager og i tæt samarbejde med både elitesportsfolk og ingeniører og produktionsspecialister i den pakistanske produktion, skal du være med til at udvikle fremtidens håndbolde og fodbolde – og du vil få glæden af at se dine egne idéer blive implementeret. Du vil samtidig blive en del af et dansk team på 7 mennesker, som arbejder med udvikling, disponering/indkøb samt product management.

Med din stærke plastbaggrund skal du udvikle bolde, der ikke er set før!

Din uddannelsesbaggrund er ikke det vigtigste – det er især din arbejdserfaring og din indstilling, der tæller. Men vi forestiller os en plastingeniør eller en person, som på anden vis har tilegnet sig en solid viden inden for plast – i særdeleshed de fleksible, syntetiske materialer. 5-10 års erfaring med dokumenteret output vil være optimalt. Ydermere er det vigtigt, at du har noget erfaring med anvendelse af disse materialer i en industriel sammenhæng. Det er ikke nødvendigvis bolde, du har været med til at udvikle, men måske noget andet, som også kræver nytænkning ift. fleksible plastmaterialer. Det kunne være sko, dæk eller andet, hvor kravene til holdbarhed, elasticitet m.v. er store. Her vil det netop være evnen til at overføre viden fra andre brancher, der vil gøre, at du vil kunne få succes i jobbet.

Der må forventes en del rejseaktivitet i stillingen – i første omgang kun til Pakistan. Det forventes naturligvis, at du behersker dansk og engelsk i skrift og tale, og at du ikke er helt uvant med at færdes under fjerne og anderledes himmelstrøg.

Vi leder ydermere efter en person, som meget gerne skal have en forståelse for boldspil og således også vigtigheden af boldens kvalitet og ydeevne. Så hvis du selv spiller eller har spillet fodbold eller håndbold og derfor har en naturlig interesse herfor, vil dette selvfølgelig være en stor fordel.

Som SELECT SPORT’S nye Research & Development Specialist vil du få stor mulighed for at påvirke boldudviklingen i en stilling, hvor du vil komme tæt på produktionsprocesserne, herunder udviklingen af de maskiner, der indgår i boldproduktionen. Du vil få til opgave at styre udviklingsprojekter fra start til slut, hvor du hele tiden skal have øje for mulige alternative materialer og teknologiske processer, således at det kan lykkes at finde metoder til at lave noget, der ikke er set før!

Du er innovativ og struktureret med et højt energiniveau

Som person er du åben og interesseret, har lyst til at indgå i fællesskaber og formår at tilgå de daglige udfordringer med et smil. Ydermere besidder du følgende personlige egenskaber:

  • Du er innovativ af natur og har let ved at tænke ud af boksen
  • Du er analytisk og kan overskue komplekse sammenhænge
  • Du er struktureret med et godt overblik
  • Du er selvkørende og ansvarlig
  • Du besidder et godt drive og et højt energiniveau

Endvidere leder vi efter en engageret, proaktiv og loyal medarbejder, som formår at planlægge sin egen hverdag. Du er positiv af sind og bidrager til det gode arbejdsmiljø, som er kendetegnende for virksomheden. Stemningen hos SELECT SPORT er dynamisk med en direkte og ærlig tone mellem medarbejderne. Snakken falder tit på sport, så din interesse for sport vil også komme dig til gavn i det sociale.

Du tilbydes et attraktivt og udfordrende job tæt på beslutningerne og med mulighed for at påvirke din faglige og personlige udvikling. Det er et job i en ambitiøs organisation med et højt fagligt niveau og en professionel indstilling. Alt i alt en super spændende stilling i en markedsledende virksomhed på et dynamisk og konkurrencepræget marked. Du bliver en del af en virksomhed med høj anciennitet, hvor der er højt til loftet og kort fra idé til handling.

Interesseret? 
Vi glæder os til at læse din ansøgning, som du gerne må sende med det samme. Stillingen søges HER med angivelse af jobkode 150977, hvor du kan uploade din ansøgning og dit CV.

For yderligere information kan du kontakte Senior Business Consultant Mette Landau på mobil: 4121 1323 eller på mette.landau@hartmanns.dk. Grundet ferie kan der desværre ikke svares på spørgsmål i ugerne 28, 29 og 30.
 

Hartmanns A/S varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler og forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.