Geografi 
  • Midtjylland
Kontaktperson 
Telefon 
+45 4121 1470
Jobmærke 
1000083
Ansøgningsfrist 
24-10-2016

Max Bögl Group blev grundlagt i 1929 af Max Bögl. I dag har Max Bögl Group hovedsæde i tyske Neumarkt, og er Tysklands største privatejede byggefirma og rangerer yderligere i top 5 blandt Tysklands største byggefirmaer samlet set. Max Bögls nye danske afdeling er centralt beliggende i Fredericia. Max Bögl Groups omsætning udgør årligt mere end 12 milliarder kr. og selskabet beskæftiger ca. 6.000 højt kvalificerede medarbejdere.


Max Bögl har igennem de seneste årtier udviklet sig fra at være en indenrigs konstruktionsudbyder i Tyskland til at være globalt fokuseret. Max Bögl har i dag aktiviteter, der strækker sig over alle områder og sværhedsgrader i den moderne byggebranche.


Max Bögl Group er en troværdig og resultatorienteret partner, virksomhed og arbejdsplads, som forstår kundernes behov og som formår at skabe de gode og skræddersyede individuelle løsninger, fra planlægning og finansiering til realisering og drift. Max Bögl Group har mere end 35 lokationer, fordelt på produktionsfaciliteter og repræsentationskontorer, rundt omkring i verden og har fokus rettet mod nye markeder, innovative og trendsættende metoder og produkter

Økonomisk Projekt Koordinator med skarpt overblik

Motiveres du af, at være dén, der har fingeren på den projektøkonomiske puls, der kan se detaljen i helheden og helheden i detaljen? Trives du i en udadvendt koordinatorrolle, der sikrer en tæt daglig opfølgning på projekternes status i samarbejde med projektlederne?

Max Bögl Danmark er i rivende udvikling og søger derfor en dygtig økonomisk projekt koordinator.

Din arbejdsdag vil foregå hvor projekterne er lokaliseret, dog primært i det midtjyske. Du vil derfor få en spændende og afvekslende arbejdsdag, der defineres af projekternes status og behov for din tilstedeværelse.

Jobbet som Økonomisk Projekt Koordinator

Du vil i det daglige arbejde tæt sammen med de respektive projektledere og sikre en daglig monitorering og opfølgning på projekternes økonomiske status. Du fungerer selvstændigt i din daglige prioritering af opgavers vigtighed og vil agere som bindeleddet mellem leverandører/underentreprenører, det tyskbaserede back-office og projektlederne.

Med reference til Økonomichefen i Danmark vil det blive dit ansvar, at skabe det daglige overblik over den økonomiske projektstatus og forecast ud fra nøgleta,l der hentes fra SAP for dermed at sikre, at budgetter overholdes og tilpasses løbende.
Den rette kandidat har et skarpt overblik med øje for detaljen - og formår samtidigt at være hands-on på opgaverne i hverdagen. Dine arbejdsopgaver veksler mellem analytiske controlleropgaver og den udadvendte kontakt på byggepladsen.

Dine primære opgaver knytter sig til

  • Fakturering; opfølgning i forhold til kontrakter
  • Indkøbsordrer; support til indkøb, koordinering ml indkøbsafdeling, leverandører og projektledere
  • Likviditets forecast; ansvar for den månedlige opfølgning og opdatering
  • Status rapporter; udtrækning af tal til månedlige rapportering og hermed sikre datagrundlag til opgørelser
  • Hensættelser; have fingeren på pulsen i forhold til udestående regninger
  • Generel opfølgning på; forventede og realiserede omkostninger, åbne poster, fakturering til kunder
  • Daglig koordinering og opfølgning i samarbejde med projektlederne

Du besidder og har indblik på flere niveauer

Der er flere veje ind i jobbet. Det er væsentligt, at du har en grundlæggende økonomisk indsigt og erfaring samt interesse i, og gerne erfaring med, byggeprojekter- og entrepriser. Du trives med at sikre det daglige overblik og dermed styring på den økonomiske status, hvorved du kan påpege nødvendige reguleringer i henhold til projekternes overordnede budgetter. Du motiveres i høj grad af en udadvendt rolle, hvor du er i tæt dialog med forskellige interessenter mens du på samme tid trives med, at sikre daglige hands-on opgaver såsom fakturering og håndtering af indkøb.

Din person

Som person har du et naturligt overblik mens du formår at have fokus på detaljen. Du er den servicemindede teamplayer med en både løsningsorienteret og positiv tilgang til opgaverne. Du er forandringsparat og har en positiv tilgang til opgaver og udfordringer. Du tager selvstændigt ansvar, arbejder struktureret og formår at bevare det overordnede overblik, når det går stærkt.

Jobbet indebærer

Du får en central rolle, hvor du bl.a. skal sikre en kontinuerlig og præcis økonomiopfølgning på Max Bögls projekter, i samarbejde med projektledere og projektchefer. Du kommer til at arbejde tæt sammen med Max Bögls dygtige kollegaer i Tyskland, derfor er tysk eller engelsk i skrift og tale meget relevant.

Kvalifikationer

  • Relevant erhvervsøkonomisk erfaring og baggrund
  • Solid erfaring (gerne fra bygge- og anlægssektoren) med fakturering, håndtering og koordinering af indkøb, udtræk af data til forecasts, - samt rapportering herpå
  • Tilstrækkelig detaljefokus i helheden, hvor du sikrer tæt opfølgning og foreslår nødvendige tilpasninger
  • Stærke analytiske evner
  • God til at skabe relationer og stærke sociale kompetencer
  • Humør og stort overskud som bl.a. giver sig udslag i hjælpsomhed, lyst og evne til at samarbejde på tværs
  • Du er en troværdig og ansvarsbevidst person – såvel fagligt som menneskeligt
  • Stærke IT-kompetencer hvor især EXCEL og SAP er væsentlige redskaber i hverdagen.

Max Bögl tilbyder

En spændende og afvekslende fuldtidsstilling med gode arbejdsforhold, i et dynamisk og inspirerende miljø.

Du får i høj grad mulighed for at være med til at præge hverdagen i en virksomhed i udvikling, med en smidig organisationsstruktur, hvor der er frie rammer til at nå målene. Desuden får du mulighed for at udvikle dig såvel fagligt som personligt:

  • Grundig introduktion til rollen og til forestående projekter (introduktion i Tyskland skal forventes)
  • Et selvstændigt og ansvarsfuldt job, som du selv i høj grad er med til at præge
  • Et samarbejde, hvor alle bidrager til at nå de fælles mål
  • Engagerede kollegaer i et inspirerende og positivt arbejdsklima
  • Uformel og ligefrem omgangstone
  • Gode karriere- og udviklingsmuligheder
  • Løn forhandles personligt efter kvalifikationer og erfaring

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent Winnie Rechnagel på mail: winnie.rechnagel@hartmanns.dk eller mobil +45 4121 1470.

Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din ansøgning og CV

Hartmanns A/S varetager rekrutteringsprocessen og al henvendelse bedes rettes hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler og forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.

Ansøgningsfrist: 24. oktober 2016

Vi forbeholder os retten til løbende at indkalde kandidater til samtaler.

Søg job