Hartmanns nummer 3 på listen over Danmarks bedste arbejdspladser |
|
|
Great Place to Work® Institute har netop kåret Danmarks Bedste Arbejdsplads®. Det er med stolthed, at vi i Hartmanns i år indtager pladsen som nr. 3 på listen i kategorien: mellem 50 og 499 medarbejdere.
![]() |
|
|
”Vi er naturligvis utrolig glade og stolte over den flotte placering, vi har opnået i år. Vi har i det forgangne år arbejdet hårdt på at gøre vores arbejdsmiljø endnu bedre. Vores mål er, at Hartmanns skal være et sted hvor medarbejderne har tillid til ledelsen, er stolte over det arbejde de udfører og samtidig føler et fællesskab med deres kolleger,” siger adm. direktør i Hartmanns, Anne-Mette Ravn.
Fire udviklingspunkter valgt af medarbejderne
For knap et år siden definerede Hartmanns følgende udviklings- og fastholdelsespunkter: Udviklingspunkterne er Kompetenceudvikling, Work-Life-Balance og Fastholdelsespunkterne er Arbejdsglæde samt Fællesskabet.
De fire punkter blev fundet i en demokratisk proces, hvor alle medarbejdere var med til at vælge vores indsatsområder. Efterfølgende nedsatte vi en særlig arbejdsgruppe, som bestod at repræsentanter fra alle medarbejdergrupper, og denne arbejdsgruppe havde ansvaret for udviklingen og indførslen af en strategi for disse indsatsområder.
Konkret har vi i Hartmanns bl.a. indført de fire punkter i vores målesystem, som også tager højde for udviklingen på de fire indsatsområder. Det har betydet, at vi har haft fokus på områderne gennem hele året. Ligeledes har vi fået udarbejdet et 60 siders internt uddannelseskatalog.
Great Place to Work®
Kortlægningen af Danmarks Bedste Arbejdspladser® 2010 er gennemført af Great Place to Work® Institute Danmark i periode januar til september 2010. Både private og offentlige arbejdspladser deltager, og listen er i år delt i to: Danmarks Bedste Store Arbejdspladser, som består af 15 arbejdspladser med flere end 500 medarbejdere og Danmarks Bedste Arbejdspladser, som består af 35 arbejdspladser med 50 – 499 medarbejdere. I alt deltog 124 arbejdspladser i kampen, og Hartmanns deltog som en blandt 93 virksomheder i kategorien med 50 – 499 medarbejdere. Se listen over Danmarks bedste arbejdspladser på Great Place to Works® hjemmeside |
|
| Til nyhedslisten | |













